Udsigten til at indkassere en høj løn og være foruden skrupler vejer tungt hos de unge zoomere. Ny rapport viser, at de tager den økonomiske bevidsthed med sig i deres studievalg. 

Af Agnes Refstrup Richtendorff 57852@dmjx.dk

I garagen til det store hus holder drømmebilen. Han svinger dankortet på shoppingturen uden at tænke så meget over det. Kesi spiller i radioen. ”Jeg har det så godt, du ska’ ikk’ tænk’ på mig. De ka’ li’ os, for livsstilen er lidt ekstra.” Sådan må Adnan Imos fremtid godt se ud, hvis det står til ham. Det gør det heldigvis. 

”Jeg overvejer tandlæge, ingeniør og ejendomsmægler. Jeg har tænkt på at blive tandlæge, netop fordi de får så høj en løn,” siger gymnasieeleven fra Struer. 

Adnan er ikke alene med overvejelserne. For de unge ved, hvad de vil have, men især hvad de ikke vil have: en tom tegnebog. Mere end hver fjerde i generation Z finder et arbejde attraktivt, hvis det giver en høj løn ifølge rapporten ’En ny generation på arbejdsmarkedet’ af Analyse & Tal for Fagbevægelsens Hovedorganisation. 

”Det, jeg skal lave fremover, det skal være fedt, men jeg vil også gerne belønnes godt for det,” fortæller Thomas Spanggaard Andreasen, der læser til diplomingeniør i maskinteknik på Aarhus Universitet. 

Han tror ikke, at han havde valgt uddannelsen, hvis lønniveauet var markant lavere. 

”Jeg vil gerne være sikker på at have nok til mig selv og dem, jeg kommer til at skulle forsørge. Jeg gider ikke gå og tænke over det.” 

Planer for studietiden

Lønsedlen er en aktiv spiller i forestillingen om, hvordan livet kommer til at se ud på den anden side af studielivet, men sedlens størrelse påvirker også direkte uddannelsesvalget. 

Rapporten ’Hvad har betydning for gymnasieelevers uddannelsesvalg?’ af Tænketanken DEA konkluderer, at løn, interesse og uddannelsesby betyder mest for sandsynligheden af det valg, der skal tages, når studenterhuen lægges på hylden. 

”Hvis der er en studiesøgende, der overvejer to uddannelser, der minder om hinanden på alle mulige andre parametre, er der 20 procent større sandsynlighed for at vælge en uddannelse, der giver en løn på 60.000 kr. om måneden efter ti år end en, der giver 45.000 kr.,” forklarer Mads Fjord Jørgensen, fagchef i Tænketanken DEA. 

Muligheden for økonomisk overskud er vigtig for Adnan og Thomas, men også Simon Bech Andersen, der går på Struer Statsgymnasium, ønsker sig en vis stabilitet. 

”Det er ikke nødvendigvis en fast løn hver måned, men jeg vil foretrække ikke at være i tvivl, om jeg fx kan blive boende. Det er en afgørende faktor bare at kunne leve sit liv uden bekymringer.”

En tid med økonomisk pessimisme

En foranderlig verden bidrager til, at Simon gør sig de tanker. ”Jeg føler, at økonomien lige nu er ret letpåvirkelig. Det er ikke altid, at lønnen følger med udefrakommende påvirkninger som inflation, men hvis man har en høj løn, så kan man have det nogenlunde, selv hvis hele verden struggler.” 

Tendensen tyder på, at unge er blevet mere bevidste om indkomstmulighederne indenfor deres uddannelsesfelt, mener Rasmus Lindø Kaslund, der er uddannet økonom og ansat som analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. 

”Det kan måske også hænge sammen med, at der er mindre optimisme generelt i økonomien, end der har været førhen. Det giver fokus på en god indkomst.” 

Adnan Imo har stadig et par år at tænke i. Selvom han også vil spare op og ikke bare ødsle, bliver det nok en af de tre idéer og hvis ikke så noget andet, der giver en høj løn. 

”Jo højere løn jo bedre livsstil.”